shutterstock_2218274455.jpg

Angstbehandling - Cool kids og Chilled til børn og unge med angst

Jeg er autoriseret psykolog og certificeret i Cool Kids og Chilled.

Jeg er således særlig specialiseret i behandlingsforløb til børn og unge med angst og deres forældre.

Cool kids og Chilled angstbehandling til børn og unge

Cool kids er for børn i alderen 7-12 år.

Chilled er for unge på 13-18 år.

Begge forløb er baseret på kognitiv adfærdsterapi og har en veldokumenteret effekt i forbindelse med angstlidelser.

I forløbet lærer børn og forældre om hvad angst er og hvordan angsten påvirker vores krop, tanker, følelser og adfærd. Der læres også konkrete færdigheder til at overvinde angsten, blandt andet metoder til: at tænke mere realistisk, til eksponering (det vil sige at øve sig i at gøre de ting, man er bange for), til nemmere at tackle bekymringerne, når de dukker op, til at løse problemer og til at udvikle sociale færdigheder.

Et individuelt Cool kids- eller Chilled-forløb består af 10 sessioner af 1 time samt en opfølgning 3 måneder efter 10. session.  I starten mødes vi hver uge, men når vi kommer længere hen i forløbet mødes vi hver 2-3 uge. Gennem forløbet arbejdes der struktureret uge for uge med de redskaber, I lærer i sessionerne. 

Jeg tilbyder pt. ikke gruppeforløb.

Læs mere her:

Angst hos børn og unge

Forskellige former for angst